Agnes Ea skriver dansksprogede indiesange, der søger efter jordforbindelsen i en trådløs verden.
----
Fredag d. 6. februar 2026 kl. 20.00
Forsalg: 75,- + gebyr (billet er inkl. én øl/vand i baren)
Dørsalg: 95,-
Dørene åbner 30 minutter før showstart
Ståpladser
----
Agnes’ sange blander orkestrale og elektroniske elementer med håndspillet bandlyd. Musikken indrammer hendes klare vokal og ærlige tekster, der væver tanker om venskaber, natur, krisetid og kærlighed sammen i et mytologisk univers.
Agnes Ea debuterede i 2024 med EP’en ‘Intet forsvinder’, som vakte begejstring hos både publikum og medier. Soundvenue kaldte hende “en artpop-komet på den danske musik himmel", mens Politiken kvitterede med fire hjerter og roste med ordene “drømmende tekster grænsende til poesi” og "forårs venlig elektronisk pop i øregangene”.
Agnes’ nyeste single ‘Fremtidsbarn’ følger op på ‘Vi er den samme’, der bl.a. modtog flot omtale og airplay på P6 BEAT og cementerer hendes position som en stemme, der forener det intime og det eksistentielle.
Kendt for sine nærværende og originale koncerter, hvor elektroniske elementer møder cello, sav og fløjte, har Agnes Ea optrådt på spillesteder som Stengade, Idealbar, Urban 13, Gimle, GLØD og Byhaven og medvirket på Uden Ords album ‘Verden den er lige her’.
Agnes Eas debutalbum ‘Alting skifter form’ udkommer i starten af 2026 og kredser om klimakrise og mentale landskaber. Hendes musik er en del af den nye bølge af dansk artpop, hvor det personlige og politiske flettes sammen i både tekst og lyd.
You may also like the following events from Spillestedet RIGA i Hvidovre:
Also check out other
Music events in Rødovre,
Entertainment events in Rødovre.